Kender vi ikke alle sammen scenariet? Man bliver syg og har brug for en tid til lægen. På visitkortet derfra, står der at ringetiden er mellem 7-8 og derfor er man nu tvunget til at sætte sit ur i rigtigt god tid, så man når op til tiden.
Det er til at leve med – Lige indtil man står op klokken 7 og er klar ved telefonen, og det eneste man får i røret er en ventetone. Ikke en hvilken som helst ventetone. Næ, tit en af de melodier der er så ørehængende, at man så kan gå rundt og nynne den resten af dagen.
Pludselig er klokken 8, og man er stadig ikke nået igennem. Det næste der sker er at en elektronisk dame i røret, gør en opmærksom på, at man altså skal ringe mellem 7 og 8. Så må man på den igen.
Derfor var det med armene højt i vejret, at det gik op for mig, at min læge har fået et online booking system, hvor man nemt logger ind og bestiller en tid, til når det passer en. Det er sjældent, at jeg er blevet så begejstret for noget elektronisk, og det der cyberspace har jeg nu heller aldrig rigtigt lært at hitte ud af. Det tog 2 minutter at ordne det, og jeg slap for at stå tidligt op, ringe til en dårlig ventetone og stadig ikke få en tid.
Det kan stærkt og varmt anbefales, at man tjekker, om ens læge har fået et sådanne system, og hvis han har, så er det bare med at komme i sving med at bruge det.
{ 0 comments… add one now }