Jeg sidder lige nu i denne pragtfulde ferielejlighed i London og nyder de dejlige efterårs-solstråler, der let og elegant sniger sig ind ad vinduet. Efter en uges intens rundtur i byen har jeg besluttet at tage en dag hvor jeg intet andet laver, end at sidde her i lejligheden og læse en god bog og skrive postkort hjem til dem jeg elsker. Jeg har trods alt en hel uge tilbage i denne vidunderlige by og min planlægning fortæller mig, at jeg sagtens kan tillade mig at tage en dag fri.
Mine postkort tager ikke lang tid at skrive. Mor og far, morfar, moster og Svend skal have et hver og der står jo næsten altid det samme. Hvad jeg har oplevet, hvordan vejret er, hvad de næste planer er, og at jeg glæder mig til at se dem. Simpelthen opskriften på et godt og originalt postkort.
Sidste år var jeg i Madrid, og der glemte jeg søreme alt om postkort og jeg skal da også love for, at jeg har fået at høre for det lige siden. Sådan er det når man møder en sød spanier der vil vise én sin storartede by. Ikke sandt? Englændere har nu aldrig sagt mig så meget, så her tuller jeg selv rundt og får en på opleveren. De sidste par dage har jeg fået set hele midtbyen, og jeg tror, at jeg har gået Oxford Street flad 6 gange eller noget lignende.
Nå – Postkortene skriver ikke sig selv og de skal trods alt afsted denne gang.
{ 0 comments… add one now }